torsdag den 3. december 2009

Studentercafeen










Det bedste ved Frederikshavn kommune er, at selvom vi ikke er en storby, er der mange unge, der prøver at gøre ungelivet spændende. Dette billede er fra Studentercaféen, der åbnede to dage i november, fordi tre unge slog sig sammen om, at vise Frederikshavn Kommune, hvad de unge har brug for. Det var to dage med virklig god stemning, og der var over begge dage ca. 500 besøgende. På billedet spiller bandet Fraklip, hvor musikkerne er unge fra Sæby og Frederikshavn.
- MH

Ambitionsfabrikken










Ambitionsfabrikken har mange projekter igang. Et af resultaterne ses her. The Feel Good Factory laver t-shirts med fede logos og små opfordringer til at gøre godt trykt indeni.
- KJ

tirsdag den 1. december 2009

Forår i Bangsbo














Jeg elsker at tage ud i Bangsbo når jeg skal koble af. Her står tiden stille - stemningen er altid rolig - og det er hyggeligt med dyrenes tilstedeværelse. En dag jeg var ude at gå en tur i foråret 2009, stod alt i en tid stille - der var ikke en krusning på vandet! Dette var en helt særlig tur som jeg aldrig vil glemme
- MWN

Frederikshavn Kirke














Billede taget af Frederikshavn kirke fra en falck stigevogn dengang TV2's parasollen var i Frederikshavn.
- H. C. Andersen

Vi er Cool











I 2003 engagerede hele byen sig i Skulpturfestivalen i Bangsbo. Totempæle i hele Frederikshavn - efterfulgt af en fantastisk sommer med internationale arbejdende kunstnere i Bangsbo. Vi er cool står der - og bedre kan det vel ikke siges.
- TV

Ret og Vrang










Hvad er der på vrangen? Jeg har en underlig vane, når jeg køber tøj. Jeg vender vrangen ud og tjekker hvordan det er syet. For mig indikerer det, hvor hjertet egentlig sidder hos producenten. Hvordan mon Frederikshavn ser ud på vrangen. Finder man nogle af de skjulte steder i byen, kan det være, at man får et billede af det? Men hvor er de ellers - dem der på vrangen, jeg kunne godt tænke mig at, at de blev lidt mere synlige. At de blandede sig lidt mere! At de sagde det etablerede mere imod. Lad vrangen blive ret!"
- JOA

tirsdag den 24. november 2009

Velkommen Hjem








Det var denne belysning der skulle fortælle skipper og besætning, at de kom i havn efter måske dage eller uger på havet. Havnens eget miljø er indbydende og en del af Frederikshavns identitet vil altid være forbundet med fiskeri.
- TV, JAS

lørdag den 14. november 2009

Tubablæseren














Jeg har mange gange tænkt på hvilken mand det er der sidder på Rådhustorvet og spiller tuba. Om han har noget specifik betydning for byen. Historien bag ham er, at Frederikshavn kommune i start firserne ønskede et kunstværk der ville blive et "Markant led i bybilledet". Derfor fik man Arne Ranslet til at lave "Tubablæseren. I 1984 stod den placeret i Rådhusets forhal ind torvet ved Rådhusstrædets udmunding var færdigt i 1985. Den måske mere sandfærdige historie er, at tubaspilleren sidder og kigger over på byrådet, og hvis det nogensinde skulle ske at de blev enige, så vil han trutte i tubaen - hvilket han ikke har gjort endnu. - sf


Tegning ved Rådhuset














"Frederikshavn er fed, her vil vi bo"


Dette billede siger meget om hvad det er Frh. kommune trænger til nu - og om mange år. Alle de unge der nu eller snart skal igang med at tage en uddannelse udenfor regionen, skal have noget at komme tilbage til. Have følelsen af, at frederikshavn er fed - Ligesom billedet her fortæller så godt. - sf

Altertavlen i Frederikshavn Kirke















Det er skagensmaleren Michael Ancher, der har malet billedet til Frederikshavn Kirke, der stod færdigbygget i 1892. Det fortælles, at Michael Ancher havde ladet sine venner og andre godtfolk fra Skagen stå model. Deriblandt også Holger Drachmann. Men da det kom de gode folk, der stod bag den nye Frederikshavn kirke og bestillingen af alterbilledet, for øre, at det var Holger Drachmann, der stod model til Peter, der optræder på billedet (manden med den gule dragt), så slog de bak og sagde, at sådan en altertavle skulle Frederikshavn Kirke i hvert fald ikke have. Holger Drachmann var for dem nemlig ikke kendt for det gode. Han var kendt som en ret så udsvævende fyr med flere forliste ægteskaber bag sig.


Michael Ancher stod vel og manglede penge. I hvert fald føjede han sig efter frederikshavnernes ønske. Men så har han alligevel måske tænkt, at så let skulle de ikke slippe. Og Holger Drachmann kom med på billedet alligevel, ikke som Peter, nej, men som Peters skygge.


Det er ikke det værste – at have skyggen med.'

- LH

Politikere i Ringen











Frederikshavn Kommune holder i år prøvevalg for unge helt ned til 14 år!

Det giver de unge en chance for at deltage aktiv politisk, da der i dagene op til er debatter, politisk cafe og eget afstemningslokale.

Her ses et politisk arrangement på Frederikshavn Gymnasium, hvor politikerne kæmpede i bokseringen. Det var en sjov og anderledes måde at formidle lokalpolitik på.

- MM

Yatch M/Y Eclipse











Verdens største Yacht M/Y Eclipse besøgte midt i september Frederikshavn under en teknisk prøvesejlads ... i Kattegat.


Man havde lidt vrøv med skibet og ville have en dykker i vandet .... special håndværker blev hentet i finland med Privat Jet ... SÅDAN!


Skibet er ved at blive bygget færdigt til en Rig Russer .. og den kommer til at stå i over 2,4 Milliarder danske kroner .. og er hermed Verdens Største .. 162 meter lang og 20 meter bred ... den ses her ....

- K.G


Fodspor i Sandet














Et fodspor i sandet,

en udsigt over vandet,

en genkendelig stemme,

her har jeg hjemme.

- MM